Ane Hvidberg
“På vej til helvedes mund”
Ane Hvidberg, 1994
Ane Hvidbergs arbejde kendetegnes af en farverig og figurativ stil. I sine motiver udforsker Ane kombinationen af det drømmende og de hverdagsagtige situationer, der i værkerne væves sammen. Ane maler både landskaber og byer, planter og mennesker, og hun fortolker ofte personlige oplevelser og situationer i sine værker. Hun eksperimenterer med stilleben og abstrakte elementer i sin praksis og holder af at bruge og udforske forskellige materialer og udtryksformer. I denne udstilling er fire af hendes værker fremhævet, og de udvalgte værker giver et indblik i kunstnerens praksis og i Anes univers.