JOY!
OBS! Udstillingsperioden er forlænget til og med den 30. oktober!
Når Galleri kbh kunst inviterer indenfor til gruppeudstillingen JOY, venter der publikum en oplevelse, der først og fremmest skal tages ind med sanserne og ikke opleves gennem tankerne.
De 5 deltagende kunstnere arbejder nemlig alle med at udtrykke stoflighed, det taktile og sanselighed i form, farve og materiale, og det er galleriets håb, at du vil hengive dig til bare at nyde værkerne.
Udstillingens titel refererer helt konkret til kunstnernes glæde ved materialer og teksturer. Du skal føle glæden ved og tiltrækningen til deres kunst, og ikke analysere den ud fra et koncept eller bestemt tema. JOY!’s kunstnere lægger hovedvægten på 5 forskellige materialer i 5 forskellige par hænder:
Leret, maleriet, papiret, tekstilet og træet.
Kom og se hvad de får ud af deres materialer, og bliv glad af værkernes farver og former. Noget af kunsten får du helt sikkert lyst til at røre ved eller tage nærmere i øjesyn.
Bliv forbløffet over hvad Christine Lyhne kan med papir i 3D. Lad dig betage af Janne Mikkelsens farvestærke, håndsyede værker. Oplev Ulla Pedersens geometriske leg med cirklen og mellemrummet. Drøm dig tilbage til 60´erne i mødet med Nicholas Imms enestående, tredimensionelle skulpturer. Lad dine hænder rundes om den glatte glaserede overflade i Tina Hvids værker.
Udstillingens kurator, keramiker Tina Hvid, siger:
”Det handler om den fornemmelse, jeg får, når jeg er med sanselige værker – den stemning, der opstår i mig”.
Kom og vær med.
Deltagende kunstnere:
Tekstilkunstner Janne Mikkelsen
Billedkunstner Ulla Pedersen
Billedhugger Nicholas Imms
Papirkunstner Christine Lyhne
Keramiker Tina Hvid
Fernisering: fredag 24/9 kl. 17-19 hvor vi byder på noget at drikke.
Udstillingsperiode: 24/9 – 23/10 2021
Kurator: Tina Hvid