Brain Worms
“BRAIN WORMS”
Udstilling kurateret af Morten Hemmingsen i forbindelse med Galleri kbh kunst.
Til tider kører hjernen derudaf, i et konstant tankemylder. Der hvor man ikke kan slå tankerne fra, og det føles som om hovedet er fuld af orme, der bare kværner løs. Det er umuligt at finde ro.
“Ormene” kan være støj og larm du ikke kan flygte fra, men det kan også være dem, der giver dig dine skæve og skøre/kreative ideer. Ormene kan være din parasit, men de kan også være din gave. Dine “BRAIN WORMS”
Kunstner Morten Hemmingsen Sørup har som kunstner været fast tilknyttet Galleri kbh kunst igennem en årrække.
Morten er altid fuld af overraskelser. Hans kunst bryder rammerne, han leger med ord, han provokerer og eksperimenterer og tilsætter oftest et drys humor. Intet ved hans virke er forudsigeligt og udtrykket er konstant skiftende.
Dette gør sig også gældende til den kommende udstilling “BRAIN WORMS”, som Morten Hemmingsen kurraterer i samarbejde med Galleri kbh kunst. Udstillingen bliver den første han har kurateret, siden han lukkede sit galleri MOHS Exhibit tilbage i 2014.
Morten Hemmingsen er som kurator heller ikke bange for at udfordre sig selv. I selekteringen af kunstnere til udstillingen, har han bl.a. lavet den regel, at han ikke må kende de kunstnere, han har inviteret til at deltage. Han kender til kunstnernes værker via sociale medier, men har ikke mødtes med dem før. Alle de udvalgte kunstnere har det til fælles, at de “taler” til Morten.
De deltagende kunstnere er:
– Aske Alexander Hvidtfeldt
– Holger Højbjerg
– Joakim Søby Jen
– Karottki Karoshi
– Morten Hemmingsen Sørup

Viser 26 resultaterSorted by latest
-
Morten Hemmingsen Sørup
Morten Hemmingsen Sørup – On the edge of the world
8.000,00 kr. Tilføj til kurv -
Morten Hemmingsen Sørup
Morten Hemmingsen Sørup – Havet kræver sit offer
8.000,00 kr. Tilføj til kurv