Ned Cantrell
Glasskulptur: “Graffiti crow”.
Ca. 29 x 25 x 21,5 cm
Hvem er Ned Cantrell?
Ned er født i 1975 og bor og arbejder i Ebeltoft.
Han er uddannet fra ND. Colchester Institute School of Art and Design (UK), Surrey Institute of Art and Design (UK) samt Glas & Keramikskolen, Bornholm.
Han har bl.a. modtaget Hempels Glaspris, i 2018, og har udstillet i gallerier og på museer over hele verden.
Ned Cantrell bruger glasset til at fortælle historier fra det moderne liv med et samfundskritisk blik, men ofte også med en finurlig, humoristisk pointe. Han er en eminent håndværker. Ned arbejder i et billedsprog, som vi kender det fra tegneserier, science fiction og pop art, og han skaber ofte sine fortællinger og budskaber gennem naivistiske dyrefigurer som i dyrefablerne.
Ned Cantrell er født og uddannet i England, men har siden 2004 boet og arbejdet i Ebeltoft, hvor han sammen med ægtefællen og glaskunstneren Karen Nyholm driver glasværksted og butik.
Du kan følge Ned på Instagram her: Instagram
Og se flere værker af Ned, samt Karen Nyholm, her: Webshoppen
Karen og Ned er 2 af de mest dygtige, talentfulde og nytænkende glaskunstnere, vi har herhjemme i Danmark.
Glaskunst:
Glaskunst er en tidløs og fortryllende kunstform, der bl.a. spænder fra skrøbelige, gennemsigtige skulpturer til robuste, farverige skåle og vaser.